Life Long Learning

History

RML2future_logo

RML2future-netværk for flersprogethed og sproglig mangfoldighed i Europa

Den europæiske opmærksomhedsskabende kampagne language diversity er et resultat af RML2future arbejde – netværket for flersprogethed og sproglig mangfoldighed i Europa. Netværket RML2future, som er finansieret af Europa-Kommissionen og er blevet opbygget på tre år – fra 2009 til 2012 – kæmper i samarbejde med en række partnere fra hele Europa for at fremme flersprogethed og sproglig mangfoldighed i Europa i det 21. århundrede, med fokus på regionale og mindretalssprog (RML). Som følge af behovet for en øget anerkendelse af regional- og mindretalssprogene opstod ideen om at lancere en sprog- og opmærksomhedsskabende kampagne med hjælp fra informations- og kommunikationsteknologier og en regional implementering: language diversity.

RML2future-netværket danner således rammerne omkring og grundlaget for language diversity. Netværket støtter kampagnen ved at videregive resultaterne fra de tre år til language diversity-teamet. Netværket for flersprogethed og sproglig mangfoldighed har siden oprettelsen arrangeret arbejdsmøder, konferencer og promoveringsture i samarbejde med en række forskellige aktører og har offentliggjort reklame- og informationsmateriale vedrørende den europæiske flersprogethed og sproglig mangfoldighed samt dokumenter, rapporter og manualer. Se disse i arkivet på vores hjemmeside.

RML2future-netværket arbejder på områderne tidlig flersprogethed, sprogcertificering, voksenuddannelse, sprogplanlægning og sprogpolitik. Med henblik på at udnytte det regionale uddannelsesmæssige potentiale i samarbejde med praktikere, eksperter og beslutningstagere forfølger netværket opbygningen af den nødvendige knowhow inden for sprogplanlægning og sprogpolitik hos de deltagende. Netværkets mål er at udvikle et kompetencecenter inden for regionale og mindretalssprog samt flersprogede regioner. RML2futures fundament er over 100 organisationer fra de europæiske autoktone, nationale mindretal, som er organiseret i Federal Union of European Nationalities (FUEN) og de europæiske mindretals ungdomsorganisation (YEN).

Oversigt over netværkets mål:

  • Fremme af den europæiske flersprogethed ved at yde et effektivt bidrag til at nå målet om indlæring af mindst to yderligere sprog ud over modersmålet tidligt i livet og gennem livslang læring – ved at bruge de mindretalssprog, der findes i regionerne.
  • Bevarelse af den sproglige mangfoldighed i Europa og navnlig de truede mindretalssprog ved at øge deres omdømme og anerkendelse, især i den europæiske kontekst for flersprogetheden.
  • Udnyttelse af det regionale uddannelsespotentiale i samarbejde med praktikere, eksperter og beslutningstagere samt opbygning af sprogvenlige miljøer i de europæiske regioner under inddragelse af mindretalssprogene.
  • Medvirken til udviklingen og implementeringen af en europæisk sprogpolitik, under inddragelse af mindretalssprog samt mainstreaming af netværkets resultater.
  • Etablering af et professionelt netværk til realisering af målene og rådgivning, understøttelse og motivation af et forbedret europæisk samarbejde, navnlig hos sproglærere og sproginstitutioner for mindretalssprog.

Til partnerne fra RML2future