Life Long Learning

EUROPEADA 2012

Europeada1
Fra den 16. til den 24. juni 2012 – samtidig med at UEFA’s EM 2012 i fodbold i Polen og Ukraine blev afholdt – løb mesterskaberne for de autoktone, nationale mindretal i Europa af stablen hos sorberne i Lausitz, Tyskland. Vores language diversity-team var med under hele ugen.

Arrangøren bag EUROPEADA 2012 var Federal Union of European Nationalities (FUEN) og Domowina – paraplyorganisationen for sorberne i Lausitz.

Protektor for EUROPEADA 2012 var ministerpræsidenten i fristaten Sachsen og sorberne i Lausitz Stanisław Tillich. I en dyst mellem 19 hold fra 12 europæiske lande blev vinderen af EUROPEADA 2012 fundet. Ud over værtsholdet, nemlig landsholdet for sorberne i Lausitz, og de forsvarende mestre fra Sydtyrol deltog kimbrerne – en lille tysk sprogø – occitanerne, et regionalsprog i Frankrig, som bliver talt af flere millioner mennesker, nationale mindretal såsom danskerne i Tyskland og mindretal uden hjemland såsom ladinerne, rætoromanerne og karachay.

EUROPEADA 2012 kunne som europæisk sportsbegivenhed vise de autoktone, nationale mindretals og regionale og mindretalssprogs bidrag til den sproglige og kulturelle mangfoldighed og den usammenlignelige indvirkning på de europæiske regioner.

På den måde kunne vores language diversity-team med hjælp fra de europæiske mindretals ungdomsorganisation udnytte arrangementet til en række mindre kampagner inden for flersprogethed og sproglig mangfoldighed. Mens fodboldkampene blev afviklet, blev der optaget kortfilm, uddelt produkter, kampene blev kommenteret via livestream på de forskellige sprog, og der blev arrangeret reklameaktioner, flashmobs og interviews.
Fokusområderne for vores team var ud over fodbold unge og børn. Vi besøgte sorbiske skoler for at introducere eleverne for emnet flersprogethed og sproglig mangfoldighed på en legende måde. I løbet af ugen fik hele regionen øje på os, vi havde en række møder og kunne knytte kontakter og venskaber.

 

Vores videoer fra EUROPEADA: http://www.youtube.com/user/languagediversity

Vores billeder: http://pinterest.com/languaged/

Mere om vores arbejde under EUROPEADA og vores produkter

 

Europeada 2012 logo