Fakta

Her finder du et udvalg af fakta vedrørende sprog og flersprogethed. Vores mangfoldighedskuffert kommer snart til at indeholde en flyer med de vigtigste af disse oplysninger – passende til dine arrangementer!

FAKTA OM SPROG

I Europa taler man med rette om et virvar af sprog.

Europarådet – som omfatter 47 europæiske stater – henviser til 220-230 indigene sprog og sproggrupper med omkring 100 millioner medlemmer. I henhold til Europarådet anses baskisk for det ældste sprog, som stadig tales i Europa.

Ifølge officielle oplysninger fra Den Europæiske Union (EU) findes der ud over de 23 officielle sprog i EU over 60 regionale eller mindretalssprog, som tales af 40 millioner mennesker.

Christoph Pan anfører, at der findes 90 sprog i Europa, hvoraf kun 37 tales som nationalsprog, mens 53 sprog regnes som „sprog uden stat“.

Katalansk og occitansk er med sine 6 millioner talende personer blandt de største sprog uden stat. Disse sprog er således større end eksempelvis finsk (5 mio.), dansk (5 mio.), norsk (4 mio.) og kroatisk (4,5 mio.), som alle er nationalsprog. Men også waliserne, baskerne, vestfriserne, bretonerne og nogle befolkningsgrupper i Rusland såsom bashkirerne og tschuwascherne ligger over den kritiske sproggrænse.

Den kritiske grænse for et sprogs overlevelse vurderes til at være 300.000 talende. Det betyder, at omkring 80 % af de europæiske mindretalssprog er udryddelsestruede. Der er derfor brug for en beskyttelse og fremme af de europæiske mindretal.

Under denne kritiske sproggrænse ligger det store flertal af regionale og mindretalssprog såsom ladinisk, rætoromansk, over- og nedersorbisk, nordfrisisk og kashubisk.

I hvert af de 36 europæiske lande med over 1 million indbyggere bor der mindst tre mindretal. Med andre ord: De europæiske lande har ikke en homogen befolkning!

Hver syvende europæer tilhører et etnisk, nationalt mindretal.
 
 
FAKTA OM FLERSPROGETHED

EU-borgerne har et meget positivt syn på flersprogethed. 88 % er overbeviste om, at det er nyttigt at kunne tale andre sprog end sit modersmål, og næsten alle EU-borgere (98 %) mener, at det er meget vigtigt for børnenes fremtid at lære et sprog.

Det er dog kun en fjerdedel (25 %) af EU-borgerne, der i dag taler mindst to andre sprog.

Flertallet af de europæiske borgere (81 %) er af den opfattelse, at alle de sprog, der tales i EU, skal behandles lige.

En undersøgelse gennemført af Europa-Kommissionen (2009) giver et overblik over de videnskabelige sammenhænge i forbindelse med flersprogethedens positive effekter:

Flersprogethed og sprogpraktisk viden er forudsætninger for den interkulturelle dialog, deltagelsen i samfundet og mobiliteten samt for forståelsen af de europæiske værdier og den kulturelle arv.

Flersprogethed udgør et potentiale for opnåelsen af tværfaglige nøglekompetencer, forbedret tanke- og indlæringsvirksomhed, problemløsning og kommunikation samt en kilde til en kreativ og innovativ tankegang.

Kreativitet og innovation er nøglekompetencer for beskæftigelsesevnen, konkurrenceevnen og udviklingen af iværksætterånden.

Facts about multilingualism (english)

sources:
Eurobarometer 2012 “Europeans and their languages”
EUROMOSAIC I study, 1996, Fig.9
European Centre for Modern Languages, Council of Europe
European Commission
“Ik snack platt, du ok?”, In: ZEIT ONLINE
Pan, Christoph / Pfeil, Beate Sibylle, National Minorities in Europe – Handbook, Braumüller 2003
Prof. Dr. Els Oksaar, in: Předskok z dwěmaj rěčomaj, ed. by Domowina – Rěčny centrum WITAJ, Budyšin 2005
Prof. Dr. Jeroen Darquennes, University of Namur (Belgium)
Prof. Dr. Tatyana Smirnova, Professor and Chair for Ethnography at the Omsk F. M. Dostoevsky State University
Prof. Dr. Wolfgang Wölck, Research Centre for Multilingualism in Brussels and State University of New York
Study on the Contribution of Multilingualism to Creativity, European Commission 2009